Du booker bord og kommer med veninder, kæreste, børn, børnebørn, bedsteforældre eller forældre. Alle er velkommen og kan være med, uanset alder og kreative evner.
Sådan fungerer det
Vælg keramik:
Vi har et stort udvalg af skåle, kopper, tallerkener, figurer, vaser og meget mere.
Sæt kreativiteten i gang:
Vi står klar til at guide dig med masser af tips og tricks. Er det første gang du er her, fortæller vi om farverne, teknikker og andre gode tips til at få det bedste resultat.
Vi har færdigmalet keramik til inspiration, skabeloner, mønstre og svampe.
Vi guider og hjælper dig, så du føler dig klædt på til opgaven. Tag dig god tid, de fleste bruger cirka 2-2 1/2 time på at male et stykke keramik, du må gerne male mere. Vi vægter at I har god tid til at male og hygge jer. Der vil tidligst komme nye gæster til jeres bord efter 3 timer.
Når du er færdige med at male, afleverer du din keramik og betaler. Vi glaserer og brænder det.
OBS: Da det er keramik og en varm ovn, vi arbejder med, kan der i sjældne tilfælde ske uheld under brændingen - og det er bare så ærgerligt. Hvis uheldet er ude, giver vi dig selvfølgelig kompensation eller mulighed for at komme igen og male uden beregning.
Cirka 8-10 dage efter dit besøg, kan du komme ned I værkstedet og hente dit færdige kunstværk. Vi sender en SMS, når det er Klar.
Vi gemmer jeres keramik i 3 måneder, efter vi har sendt jer en SMS. Hvis ikke det er hentet inden, kan I ikke være sikker på, at vi stadig har det.
Priser:
Prisen inkluderer keramik, introduktion, diverse materialer til brug for at male, maling, glasering og brænding. Priserne starter ved 125 kr. Du har mulighed for at købe kaffe, the, varm kakao, saft og lidt lækkert slik og chokolade. Der kan også bestilles øl, vin og bobler.
Der serveres ikke mad i cafeen, og det er heller ikke tilladt at medbringe sin egen mad og drikke, da det ikke er hensigtsmæssigt at spise, når I maler.